Online netværksmøde onsdag 18. november

Copenhagen Business Hubs anbefalinger til
digitale møder, ledelse og salg under COVID-19

Tid: Onsdag den 18. november 2020 kl. 8.30 - 9.45
Sted: Din computer eller tablet

NB: Log på kl. 8.20 !!! Så du er klar til indlægget, der begynder kl. 8.30. Efter indlægget er der mulighed for at 'small talk' netværke online, inden mødet slutter kl. 9.45.

Link til Zoom online netværksmødet har du fået tilsendt via nyhedsbrev. Har du det ikke, så skriv til vores email info@fuef.dk, så sender vi linket til dig.

 

Furesø Erhvervsforening har fornøjelsen at invitere til et online netværksmøde via Zoom softwareprogrammet. Steen Pedersen fra Copenhagen Business Hub - Erhvervshus Hovedstaden vil holde et spændende indlæg omkring muligheder og udfordringer ved afholdelse af virtuelle møder (via fx Zoom, Teams, Skype mv.) - og herunder, hvilke muligheder og begrænsninger virtuelle møder giver inden for for fx salg og ledelse.

Hvad skal man være opmærksom på, når man skal lede sine medarbejdere på distancen, og hvad giver det af udfordringer, når man ikke så ofte, som tidligere, kan mødes fysisk med sine kunder.

 

Bliv klogere på din nyeste møde- og salgskanal

Deltag på onlinemødet og bliv klogere på at bruge den nyeste (og nødvendig) teknologi til at holde gang i din forretning. Klik på det tilsendte link eller kopier det og indsæt det i din browser - og tryk 'enter'.

Vi glæder os til at se dig online

Hilsen
Bestyrelsen

Sådan kommer du online på Zoom

Det er gratis at deltage via programmet ‘Zoom’. Du finder mødelinket ovenfor - enten som link eller ved at bruge Meeting ID og password.

VIGTIGT: Sørg for at have installeret Zoom programmet/appen i god tid inden mødet, og test også gerne, at det virker. I programmet kan du selv vælge, om du vil have dit kamera tændt eller slukket under mødet.

Installer Zoom på computeren

1. Klik her www.zoom.us/support/download og download programmet til din computer.

2. Når netværksmødet starter (kl. 8.20), klikker du på mødelinket. Derefter åbner appen automatisk, og du bliver taget direkte til online 'mødet'.
 

Zoom på mobilen/tablet

1. Hent appen ‘ZOOM Cloud Meetings’ i Appstore eller Google Play og installer den.

2. Når netværksmødet starter kl. 8.20, klikker du på mødelinket. Derefter åbner appen automatisk, og du bliver taget direkte til online 'mødet'.