Kom til Indian Summer Walk’n Talk netværksmøde – søndag den 15. august 2021

Tid:  Søndag 15. august 2021 kl. 14.00 - 16.00
Sted: P-pladsen ved Naturstøttepunkt Hjortøgaard

Tilmeld dig her

 

Kære medlem af Furesø Erhvervsforening.

Kom til 'Indian Summer' Walk'n talk netværksmøde søndag den 15. august fra kl. 14-16

Mødested: P-pladsen ved Naturstøttepunkt Hjortøgaard, Sandet 77 Kirke Værløse, 3500 Værløse

Program

Vi går en tur rundt om den sydlige del af flyvepladsen med flotte landskaber og et skønt kig ud over hele området fra Jonstrup-hjørnet - ca. 1 time / 5 km.

Tag traveskoene på og tøj efter vejrudsigten for en del af ruten går ad små trampestier. Det blæser ofte lidt mere på flyvestationen end andre steder i kommunen pga. det åbne land.

 

Besøg Shelter 214

Vi slutter med kaffe og muffin på den nye 'pop up' cafe Shelter 214 - en tidligere F16 hangar - der nu fungerer som cafe i weekenderne og er etableret af en af kommunens mange iværksættere, nemlig det nye team bag MTB tours i Hareskoven.

Kom og hør historien over en god kop mokka.

For medlemmer der springer vandreturen over, så bare mød op i Shelter 214 ved 15-tiden. Det ligger 500 meter fra P-pladsen.

Tilmelding nødvendig af hensyn til bestilling af forplejning

Tilmeld dig her

De bedste sommerhilsner

Bestyrelsen