Netværksmøde hos Dystan & Rosenberg i september

Tid:  Onsdag 8. september 2021 kl. 14.27 - 16.30
Sted: Dystan & Rosenberg, Metalbuen 22, 2750 Ballerup

Tilmeld dig her

 

Kære medlem af Furesø Erhvervsforening.

Online er godt! Online kombineret med offline er dobbelt så godt!

Få inspiration og tips til opgradering af dit fysiske markedsføringsmateriale og et kig ind bag kulisserne!

 

Hvide og kulørte visitkort, små og store postkort, flyers i alle formater, tykke og tynde bøger, matte og glatte brochurer, beachflag og bannere, valgplakater og stemmesedler.

Der er knald på alle maskiner i trykkeriet hos Dystan & Rosenberg og hvordan det foregår, kan du opleve onsdag den 8. september 2021 kl. 14.30-16.30.

Her viser Anne Ravndal os ind bag kulisserne i trykkeriet, når der er fuld aktivitet i produktionen, ligesom du kan se eksempler på resultaterne af de vidt forskellige opgaver, der er løst for FUEF-medlemmer.

Du får også et par grafikertips til den optimale proces og bedste resultat, så du er klædt på til at vælge retning, hvis du skal have skruet op for din offline markedsføring.

Vi netværker og deler erfaringer over en forfriskning, som Dystan & Rosenberg er vært for.

OBS: Vi mødes hos Dystan & Rosenberg, Metalbuen 22, 2750 Ballerup, onsdag den 8. september kl. 14.27, da rundvisningen starter præcist kl. 14.30.

De bedste hilsner
Eva Vedel​, bestyrelsen