Særbesøg hos Vestforbrænding i Allerød onsdag den 21. oktober 2026

Tid: Onsdag den 21. oktober 2026 kl. 15.00–16.45
Sted: Farremosen 31, 3450 Allerød
Tilmeldingsfrist: Senest mandag den 19. oktober 2026 kl. 12.00

Tilmeld dig via dette link

Kære medlem af Furesø Erhvervsforening 

Besøg den gigantiske varmepumpe, som førte til et gyldent håndtryk på 12 mio. kr. til Farum Fjernvarmes direktør og udløste en landsdækkende skandale.

Medlemmerne af Furesø Erhvervsforening får en unik mulighed for at besøge den meget omtalte varmepumpe i Farremosen. Den har aldrig tidligere været åbnet for offentligheden.

Varmepumpen kostede over 100 mio. kr. at anlægge, men kunne ikke levere varen. Det førte til massive stigninger på fjernvarme i Farum. I sidste ende førte det til fusionen med Vestforbrænding og et gyldent håndtryk til direktøren på 12 mio. kr.

Vestforbrænding overtog anlægget i april 2024 og har nu fået det til at virke.

I forbindelse med arrangementet kan man høre om planerne for varmepumpen og fjernvarmen i området.

Til sidst er der netværk, men også en mulighed for en snak med journalist Mikkel Kjølby som dækkede sagen. Han vil give sit bud på, hvordan det kunne ende med et gyldent håndtryk på 12. mio. kr.

En unik mulighed for tekniknørder og for dem, som vil foreviges sammen med varmepumpen eller det sidste Farum Fjernvarme-skilt.

Program

15.00-15.15 Ankomst og klargøring til rundvisning.

15.15 – 16:00 Rundvisning v Martin Ragborg, sektionsleder hos Vestforbrænding ved Vestforbrænding.

16:00 – 16:20 Oplæg ved Bjørk Paamand Olsen, Vestforbrændings områdechef for Grøn Fjernvarme, om Vestforbrændings Varmeplan 2030 og brugen af varmepumpen

16:20 – 16:45 Netværk eller snak med journalisten om det gyldne håndtryk. 

16:45 – Tak for i dag

De bedste hilsner

Bestyrelsen

Lignende indlæg