Netværksmøde i Furesø Erhvervsforening onsdag den 13. maj 2026
Tid: Onsdag den 13. maj 2026 kl. 07.15–09.00
Sted: Restaurant Furesøbad, Frederiksborgvej 101, 3500 Værløse
Tilmeldingsfrist: Senest tirsdag den 12. maj 2026 kl. 12.00
Kære medlem af Furesø Erhvervsforening
Dagen før Kristi Himmelfartsdag er det igen tid til at netværke på et Furesø Erhvervforenings morgenmøde – nemlig onsdag den 13. maj på Restaurant Furesøbad.
Denne gang har vi et indlæg fra Zhang Buhl Management, der fortæller om appen “E‑biz – den digitale markedsplads, der styrker lokal handel i Furesø.”
E-biz samler butikker i én app, hvor kunder kan opdage, bestille og handle lokalt uden ventetid. Butikkerne får større synlighed, og de kan endda sælge varer, de ikke har i forretningen, eller hvis de ikke har en webshop osv.
En smart og mere fleksibel måde at styrke lokal handel på.
På netværksmødet får du mulighed for at introducere dig selv og din virksomhed på 1 minut. Fortæl kort hvad du kan tilbyde dine kunder og samarbejdspartnere – og lær andre medlemmer af Furesø Erhvervsforening bedre at kende.
Endelig er der sat tid af til at netværke, så der bliver mulighed for at uddybe de korte elevatortaler og lære mere om hinandens forretning og fremtidsplaner.
Dagsorden
- 7.15 Morgenbrød og small talk
- 7.30 Velkomst
- 7.35 Præsentation af deltagere
- 8.05 E‑biz – den digitale markedsplads,
der styrker lokal handel i Furesø.
Indlæg v. Lars Buhl, E-biz / Zhang Buhl Management - 8.30 Netværk i grupper
- 9:00 Tak for i dag!
Foreningen er vært for morgenbrød og te/kaffe.
