Invitation til Grøn Vækst morgenbrief: Nye perspektiver og lokale erfaringer

Tid: Onsdag den 25. november 2026 kl. 8.30–9.30
Sted: Wexøe, Lejrvej 31, 3500 Kirke Værløse

Tilmeld dig via dette link

Kære medlem af Furesø Erhvervsforening 

Fra Furesø Kommune har vi modtaget følgende invitation til vores medlemmer:

Hvordan kan bæredygtighed styrke din forretning? Hvilke krav og forventninger kommer virksomhederne til at møde i de kommende år? Og hvordan kan lokale virksomheder lære af hinanden og styrke deres samarbejde?

Furesø Kommune inviterer den 25. november til morgenbrief om ESG og grøn omstilling med fokus på ny viden, erfaringsudveksling og netværk.

På mødet kan du blive klogere på den seneste udvikling inden for ESG, herunder hvordan kommende regulering og nye forventninger til bæredygtighed kan påvirke din virksomhed. Du får også inspiration til, hvordan et grønt fokus kan styrke både virksomhedens profil og forretning.

Derudover får du mulighed for at høre om andre lokale virksomheders erfaringer, udveksle idéer og skabe nye relationer på tværs af det lokale erhvervsliv.

Arrangementet er åbent for alle virksomheder i Furesø Kommune og er en del af kommunens erhvervsindsats Grøn Vækst. Gennem indsatsen har kommunen i samarbejde med Streaam det seneste år hjulpet lokale virksomheder med ESG-rapportering og energioptimering.

Vi håber, at mange lokale virksomheder vil benytte muligheden for at deltage. Vi mødes hos Wexøe, som har stillet lokaler til rådighed. Der vil selvfølgelig være kaffe og croissanter.

Program

  • Velkomst ved Furesø Kommune Klimateam og Wexøe
    Kort introduktion til dagens program og Wexøes arbejde med ESG.
  • Hvad sker der på ESG-området? Streaam giver et overblik over den seneste udvikling og forventningerne til de kommende år.
  • Hvordan påvirker EU’s klimapolitik SMV’er? Tænketanken Europa giver et indspark til generelle tendenser og udviklingen på området.
  • Erfaringer fra lokale virksomheder. Vi hører eksempler på, hvordan lokale virksomheder arbejder med ESG og grøn omstilling.
  • Dialog og netværk. Hvordan kan virksomhederne styrke samarbejdet? – kan kommunen spille en rolle? Streaam faciliterer en fælles snak om mulighederne for samarbejde.
  • Opsamling og afrunding

Du kan læse mere her fra kommunens nyhedsopslag
 

De bedste hilsner
Bestyrelsen

Lignende indlæg