Furesø Erhvervsforening ønsker dig glædelig jul og et godt nytår – vi ses igen i 2023

Kære medlem af Furesø Erhvervsforening

2022 nærmer sig afslutningen, og vi kan se tilbage på et år, der for alvor genåbnede ovenpå Covid-19’s løbende benspænd og begrænsninger. Desværre blev håbet om mere normalitet stækket af krig i Ukraine og følgevirkningerne i form af generel inflation og voldsomme prisstigninger på bl.a. strøm og varme. En udvikling, der fortsat udfordrer både private og erhvervslivet i hele landet – og mange lande globalt.

Som virksomhed må vi forholde os til de skiftende forhold – og manøvrere og tilpasse vores forretning efter dem. I Furesø Erhvervsforening har vi også i år kørt kampagne med opfordring til at handle lokalt, og forhåbentlig vil mange i kommunen vil handle, indkøbe og spise i hele Furesø.

I erhvervsforeningen kunne medlemmerne igen i 2022 møde hinanden fysisk på vores mange netværksmøder, workshops, Torskegilde og julemiddag. På møderne er det muligt at finde nye lokale kunder, samarbejdspartnere og leverandører. Vi er glade for alle medlemmer, der møder op, og vi håber, at endnu flere vil deltage i vores arrangementer i 2023.

Husk at Furesø Erhvervsforenings næste netværksmøde er onsdag den 11. januar 2023 kl. 7.15-9.00 på Restaurant Furesøbad.

Traditionen tro starter vi det nye år i Furesø Erhvervsforening, med refleksion over året der gik, hvorefter vi stille skarpt på, hvad vi hver især vil fokusere på i 2023. Du får desuden rig lejlighed til at netværke med de andre.

Tilmeld dig her

Vi glæder os til et nyt netværksår i Furesø Erhvervsforening og ønsker alle en glædelig jul og godt nytår. Vi ser frem til at mødes i 2023.

Bestyrelsen

Similar Posts