Hvad er Lean, og hvorfor er det stadig relevant?

Rotary inviterer Furesø Erhvervsforenings medlemmer til foredrag: Kom og hør Ann Møller Svendsen fra Lean Akademiet fortælle om lean mandag den 19. juni 2023


Tid
: Mandag den 19. juni 2023, kl. 17.45-19.15
Sted: Kantinen på Furesø Rådhus, Stiager 2, 3500 Værløse.

Tilmeldingsfrist: Fredag den 16. juni 2023, kl. 15.00

Tilmeld dig her

Kære medlem af Furesø Erhvervsforening

Ann Møller Svendsen holder et foredrag, som gør dig klogere på, hvordan Lean kan være med til at optimere processer og dermed optimere produktion og forretning.

Som tidligere administrerende direktør i automobilindustrien har Ann Møller Svendsen været med på hele Lean-rejsen. En blanding af fascination, potentiale og skabertrang fik hende, tilbage i 2006, til at etablere det første Lean Uddannelseshus i Danmark.

Det er måske lidt storslået at kalde det et uddannelseshus, da Ann var alene om opgaven, men hun havde spottet et hul i markedet; manglen på et godt og seriøst udbud af Lean Uddannelser.

Lean Akademiet udviklede som de første et ECTS point-givende Lean Manager forløb. Dette dannede senere grundlag for faget ‘Lean Ledelse i Praksis’, som stadig udbydes på landets erhvervakademier den dag i dag. I 2012 satte Lean Akademiet fokus på konsulentopgaver, rettet mod større virksomheder.

Dette var et vigtigt skridt i forhold til den praktik, som skulle danne grundlag for den røde tråd i uddannelsesprogrammet. Inspireret af Six Sigma udviklede Lean Akademiet således alle uddannelser i den certificeret bæltestruktur, som i dag danner grundlag for det Lean udbud, der er tilgængeligt i markedet.

Ann er uddannet revisor med en baggrund som økonomichef, fabrikschef og administrerende direktør og har arbejdet i næsten 10 år med Lean i Automobilindustrien.

Ann har desuden en solid teoretisk ballast inden for strategi og ledelse og har siden 1999 implementeret Lean og proceseffektiviseringer i både offentlige og private virksomheder, såvel produktion som administration. Ann har stor erfaring med offentlige institutioner, universiteter og produktionsvirksomheder.

Ann beskæftiger sig i dag primært med uddannelse og undervisning af virksomhedernes ansatte og har blandt andet udviklet Lean Akademiets anerkendte Lean Green Belt uddannelse.

Ann har derudover udviklet Lean spil, som i dag anvendes over hele verden, og har desuden udviklet systemer til Performance Management.

Alle er velkomne. Mødet indledes med spisning som Rotary er vært for.

Af hensyn til forplejningen er det nødvendigt at tilmelde sig her senest fredag den 16. marts kl. 15.00.

Mange hilsner
Bestyrelsen

Similar Posts