Værløse Bymidte bliver igen medlem af FUEF

Pressemeddelelse fra Furesø Erhvervsforening

Torsdag eftermiddag den 26. oktober modtog Tine Hessner fra Furesø Erhvervsforenings bestyrelse en rigtig god nyhed. Det var en e-mail fra Værløse Bymidtes formand Lillian Agerklint, som kunne fortælle, at Bymidtens bestyrelse havde accepteret tilbuddet fra Furesø Erhvervsforening om en kollektiv indmeldelse for alle Bymidtens butikker – svarende til hvad der gælder for butikkerne på Farum Bytorv.

”Det har længe været et stort ønske hos Furesø Erhvervsforening at få butikkerne i Værløse Bymidte med, så vi knytter erhvervslivet tæt sammen i hele Furesø Kommune”, siger Tine Hessner.

”Det er en fantastisk nyhed,” supplerer Mikael Boutrup, formand for Furesø Erhvervsforening og uddyber: ”Siden 2010 har vi primært repræsenteret detailhandelen gennem vores medlemmer fra Farum Hovedgade – og Farum Bytorv, der har været med siden starten. Derfor er det meget positivt, at Værløse Bymidte nu samlet har sagt ja, så flest mulige kan få glæde af vores mange aktiviteter og fordele. Med Bymidten som kollektivt medlem kan vi nu bidrage med input og holdninger fra erhverv og detailhandel i hele Furesø Kommune.”

Lillian Agerklint fra Værløse Bymidte er enig. ”Vi har haft en god dialog med Furesø Erhvervsforening og har fulgt med og deltaget i flere af foreningens arrangementer og netværksmøder. Vi glæder os til at få et udvidet samarbejde med det lokale erhvervsliv og til at blive en aktiv del af Furesø Erhvervsforening.”

”Ifølge vores vedtægter får Værløse Bymidte ligesom Farum Bytorv en fast plads i erhvervsforeningens bestyrelse. Det vil styrke vores netværk i hele Furesø,” fastslår Mikael Boutrup.

 

Furesø Avis mødtes med Tine Hessner og Mikael Boutrup fra FUEF og Lillian Agerklint og centerkonsulent Annette Schou fra Værløse Bymidte, og det kom der følgende artikel ud af: Link til artikel

Similar Posts