Tænk lokalt
Tænk lokalt – handl lokalt, lyder opfordringen fra Furesø Erhvervsforening, som sætter fokus på værdien af, at Furesøs borgere tænker lokalt. Det gælder bredt. Tænk lokalt på både de lokale butikker, restauranter og håndværkere, rådgivere og selvstændige iværksættere.
”Det handler om værdien af personlige relationer og lokal service – og det gælder hele vejen rundt”, siger Kenneth Barenholdt, formand for Furesø Erhvervsforening.
Til at markere ”Tænk lokalt – handl lokalt” kampagnen udgives et mærke, som på charmerende vis ”Takker for at du handler lokalt”, når man forlader kontoret, klinikken, butikken – eller hvor du nu har tænkt og handlet.
Hvorfor skal vi handle lokalt?
Der er mange gode grunde til at handle lokalt:
- Personlig og kompetent betjening
- Lokal indsigt og kendskab
- Sammen styrker vi nærmiljøet
- Vi mødes
- Slipper for bilkø og trafikkaos
- Kan cykle
- Klimavenligt – kortere transport og mindre emballage end on-line handel
- Skaber liv og oplevelser i Furesø
Vi glæder os til at møde dig i lokalhandelen.
Mange hilsner
Bestyrelsen